Quantcast
Channel: chilipulver – Hjemme hos Xenia
Viewing all articles
Browse latest Browse all 20

Wrap med chililaks, majs og lime

$
0
0

laksewrap-2

Jeg flyttede til min nuværende lejlighed i midten af maj, og indtil videre er dén opskrift, jeg nok har lavet ultimativt flest gange, tror jeg, min chili con carne. Ja, selv om det har været sommer en stor del af tiden! Smagen er fantastisk, det er nemt, og man har rester til flere dage. For et par uger siden lavede jeg endnu en gang en omgang, og jeg besluttede for en afvekslings skyld at prøve at servere nogle af resterne på en lidt anderledes måde, nemlig i tortillaer. Jeg tænkte først at lave dem selv, men så bestemte jeg mig i stedet for at prøve den færdigkøbte lowcarb variant fra LCHF-butikken (reklamelink), så jeg bestilte sådan en omgang hjem. De er hverken fri for gluten eller korn generelt, så de er ikke decideret LCHF, men de indeholder 4 g kulhydrat per tortilla, så de er i hvert fald lowcarb. Og de smagte, som de skulle – og som jeg husker at de almindelige færdigkøbte tortillaer smager. Så hermed en anbefaling, hvis du savner tortillaer i din kost, men ikke gider lave dem selv.

SE OPSKRIFT: Den fænomenale chili con carne

Og hele den lange indledning skyldes selvfølgelig, at jeg havde tortillaer tilbage, efter chili con carnen var gennemført, så jeg måtte finde på noget at bruge nogle af dem til. Og sådan opstod disse wraps altså. Jeg lavede dem til frokost en dag, jeg kom tidligt hjem fra studiet, og det tager vitterligt nul komma fem. Det, der tager længst tid, er næsten at forvarme ovnen, så hurtigt er det (og selvfølgelig at tage billeder af det. Ahem). Du får en perfekt kombination af blød laks, sprød kål, knasende majs og cremet dip, og samtidigt et herligt samspil mellem den stærke chili, de søde majs, den syrlige lime og den let bitre kål. Jeg var stor fan, og det håber jeg, at du også vil være.

P.s. Disse wraps er selvfølgelig ikke særligt LCHF – højst lowcarb. Se evt. mit indlæg om min form for LCHF, hvis du ikke allerede har læst det: Hvilken LCHF-retning følger du egentligt?

laksewrap-3

Wrap med chililaks, majs og lime
2 wraps
Print
Ingredienser
  1. * 2 stykker laksefilet
  2. * skal og saft af 1 usprøjtet lime
  3. * 1/2 tsk chilipulver
  4. * 1 + 1 fed hvidløg
  5. * 1 dl creme fraiche eller andet surmælksprodukt
  6. * 2 tortillapandekager (fx disse færdigkøbte lowcarb (fås også i store, som jeg brugte, men de er udsolgt p.t.) eller du kan lave dem her)
  7. * 2 håndfulde fintsnittet kål, fx rød spidskål eller rødkål for farvens skyld
  8. * 1 lille dåse majs
  9. * 1 lille rød frisk chili, i tynde skiver
  10. * salt
Sådan gør du
  1. Forvarm ovnen til 180º varmluft. Bland limesaft med chilipulver, 1 fed presset hvidløg og salt.
  2. Skær laksestykkerne igennem to gange på langs, så du får tre smalle strimler af hvert stykke. Vend laksestykkerne i chilimarinaden og læg på en bageplade beklædt med bagepapir. Steg laksen i ovnen ca. 3-5 minutter, til de lige netop er gennemstegte, men ikke tørre.
  3. Bland imens creme fraiche med 1 fed presset hvidløg og limeskal. Smag til med salt.
  4. Varm tortillapandekagerne kort. Lav wraps af pandekager med kål, laks, majs, frisk chili og dressing, og server.
Bemærkninger
  1. Vil du helst undgå majs, kan du evt. erstatte dem med en anden sød grøntsag, fx rød peber eller lignende.
Hjemme hos Xenia http://www.hjemmehosxenia.dk/

laksewrap-1


Viewing all articles
Browse latest Browse all 20

Trending Articles


Naruto Shippuden Episode 471 Subtitle Indonesia


Kyubey (Puella Magi Madoka Magica)


Evighedsprojektet har taget sin begyndelse


Kotiya Sanae (Touhou)


Flandre Scarlet (Touhou)


Kaname Madoka (Puella Magi Madoka Magica)


Sælges: Avance Alpha 220i (Højttalere)


Naruto Shippuden Episode 469 Subtitle Indonesia


Jav Uncensored - Tokyo-Hot n1002 Miyu Kitagawa


Dette er en opgave i Kemi C


Bølger


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine


DIY - Hæklet tusindben


Flandre Scarlet (Touhou)


Goddess of Liberty & Tomoe Mami (Puella Magi Madoka Magica)


Sælges: Audio Magic Xenta AV4 (HiFi Møbel)


Købes: Yamamoto Soundcraft YDA-01B (Konverter)


Naruto Shippuden Episode 470 Subtitle Indonesia


Knabstrup Køkkenrulleholder samt kaffefilterholder


Hvad er meningen med eksamensbevis?